Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vadehavet som verdensarv – Nationalpark og verdensarv (MV-Liv-nu-163)

NPV VAVH kort (1)

Opgaven

Det danske Vadehav blev først udpeget til nationalpark, der på til verdensarv, og verdensarvsudpegningen gælder det hele Vadehavet i både Holland, Tyskland og Danmark samlet. Eleverne sammenligner grænserne for nationalparken og verdensarven og forholder sig til at grænserne ikke er ens og hvorfor de ikke er det.

Fakta om Nationalpark Vadehavet og afgrænsningen heraf
Af Alette Houman Dyhrfjeld, Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er dansk natur i verdensklasse. Her findes et spektakulært dyreliv, og områdets betydning rækker langt ud over Danmarks grænser. Nationalparken passer på Vadehavets mange værdier og gør det lettere, at opleve dem. Nationalpark Vadehavet har et areal på 1.459 km2, hvoraf ca. 300 km2 er landområde – sidstnævnte område udgøres primært af vadehavsøerne. Nationalparken rummer lavvandede havområder, vadeflader, sandbanker, barriereøer, tidevandsrender, klitter, marskområder og strandenge. Den strækker sig over fire kommuner: Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde.

Derfor er Vadehavet nationalpark i Danmark:
Vadehavet er et enestående marsk- og tidevandsområde af international betydning. Her råder en natur i evig forandring, fordi tidevand og bølger ændrer landskabet hver dag. Tidevandet skaber også en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, der tørlægges cirka to gange i døgnet. Det er afgørende for millioner af trækfugle, som hvert forår og efterår kommer til Vadehavet for at æde og hvile på deres rejse. Også marsken er et vigtigt spisekammer, især for gæs og ænder. Samtidig har Vadehavet stor betydning som yngleområde for fugle og sæler og som opvækstområde for fisk. Ud over at rumme en unik natur med mange arter af dyr og planter, har Vadehavet en spændende kulturhistorie med bl.a. landvinding og digebyggeri. Alle disse værdier er baggrunden for, at Vadehavet i 2010 blev udpeget som nationalpark i Danmark.

De fleste steder i nationalparken er der fri adgang, men visse områder er særligt følsomme områder og her findes regler for færdsel og aktivitet.

Fakta om afgrænsningen af Verdensarv Vadehavet
Af Anne Husum Marboe, Naturstyrelsen

Verdensarv Vadehavet er mest vadeflade og hav.

Afgrænsningen af verdensarven går ved toppen af diget, der hvor der er diger, eller ved højeste daglige vandstandslinje, hvor der ikke er diger.

Dette gælder næsten alle steder, men ikke alle. Fx er Skallingen verdensarv, fordi her har naturens dynamik frit spil. Saltvandsøen bag diget i Magrethe Kog er også verdensarv, fordi her har kun fuglelivet adgang.

Landet på Fanø, Mandø og Rømø er ikke verdensarv, fordi landskabet her ikke er beskyttet.

Afgrænsningen er lavet som den er, fordi her er beskyttelsen af naturen god nok til at bevare det enestående og unikke. Udenfor verdensarven er beskyttelsen ikke høj nok, eller ikke god nok, til at garantere værdierne for fremtiden. Afgrænsningen sikrer, at området er stort nok til at naturens naturlige processer kan opretholdes og at alle naturlige arter og levesteder kan trives. Det er det, man i forhold til udpegningen til verdensarv kalder integriteten.

At det er beskyttelsen, der er med til at bestemme grænserne for verdensarven, betyder at det er lidt forskelligt, hvor grænsen går. Fx går grænsen for verdensarven i Tyskland 150 meter foran diget mange steder, men der er er også forskellige undtagelser fra den regel. I Holland ligner grænserne meget den danske afgrænsning. 

I Danmark er beskyttelsen sikret gennem en fredning: Natur- og Vildtreservat Vadehavet.

De fleste steder i verdensarven er der fri adgang, men fredningen betyder, at der i særlige følsomme områder, er regler for færdsel og aktiviteter. Vadehavet rummer en spændende, men sårbar natur. Området fungerer som spisekammer og yngleplads for mange dyr, og det er vigtigt ikke at forstyrre dem ved fx at gå for tæt på.

 

Sådan gør du

  • Eleverne ser i grupper på kort og sammenligner grænserne for nationalparken og verdensarven.
  • Eleverne forholder sig til at grænserne ikke er ens og hvorfor de ikke er det.
  • De kan evt. få til opgave at kigge grundigt på det sted som er nærmest deres skole og/eller hjem.
  • Når de har forholdt sig til grænserne på kortet kan de læse i foldere om henholdsvis nationalparken og verdensarven.
  • Til sidst fremlægger grupperne deres observationer og refleksioner.

Årstid

Hele året.

Tidsforbrug

½ time.

Forberedelse

Se på kortet og læs folderne.

Kan suppleres med opgaver

Denne opgave kan med fordel kombinere med de andre ”Vadehavet som verdensarv”-opgaver.

Aktivitet

  • Inde

Opgavetema

  • Menneskets liv ved Vadehavet nu og frem

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Udskoling

Skolefag

  • Biologi
  • Geografi

Biologi efter 9. kl. - Perspektivering - Anvendelse af naturgrundlaget
Eleven kan diskutere løsnings- og handlemuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt
Eleven har viden om naturforvaltning

Geografi efter 9. kl – Perspektivering - Naturgrundlag og levevilkår
Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget
Eleven har viden om interesse og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse.

Geografi efter 9. kl – Undersøgelse - Undersøgelser i naturfag
Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger

Besøgssteder

  • NaturKulturVarde
  • Naturstyrelsen Blåvandshuk
  • Myrthuegård
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Havneskolen
  • Kratskellet
  • Vadehavscentret
  • Naturvejledning Fanø Kommune
  • Tønnisgård
  • Naturstyrelsen Vadehavet
  • Naturvejledning Tønder Kommune