Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Får ved Vadehavet - Vi ser på maver, mule og klove (MV-taselvbord-169)

Opgaven

Eleverne lærer, hvordan fårene afgræsser og er med til at passe digerne og forlandet ved Vadehavet. Eleverne lærer, hvordan får græsser og hvordan en drøvtyggermave fordøjer planter, samt får viden om mule og klove. 

Sådan gør du

Hjemme
Arbejd med fårets drøvtygger mave, mule og klove med udgangspunkt i artiklen ’Får ved Vadehavet’, som findes på to læseniveauer.
Uddel tekster og billeder med får. Lad eleverne benytte læse teksten højt evt. med makkerlæsning eller benyt evt. rollelæsningsstrukturen fra ’Cooperativ learning’. Vis tegningerne af fårets drøvtyggermave, mule og klove.

Rollelæsning
Inddel eleverne i 4 mandsgrupper
Lad eleverne læse artiklen med brug af CL-strukturen rollelæsning. Eleverne lægger rollelæsningsarket på bordet midt i gruppen:
1. Oplæser – Læser en stykke af teksten
2. Referent – Genfortæller den læste tekst med egne ord
3. Ord-forklarer - Finder de svære ord og udtryk og prøver at forklare dem. Gruppen må gerne hjælpe
4. Multimodal-læser – Forklarer evt. tabeller, illustrationer mv.

Rollerne roterer med uret, og i næste runde starter sidemanden med at læse teksten osv. 

Ude
Iagttag græssende får og stil spørgsmål til eleverne om hvordan de tror fårene og hvor de går hen?
• Iagttag får, der tygger drøv
• Læg jer ned i græsset og mærk jeres egen mave og snak om, hvordan vi spiser, tygger og fordøjer maden
• Stil spørgsmål til, hvordan fårenes tramp påvirker digerne?
• Prøv at trampe i græsset. Kan vi se vores tramp i græsset?
• Stil spørgsmål til elevernes forståelse af digernes funktion og vedligehold.

Hjemme
Eleverne laver fårets drøvtyggermave, mule og klove i logbog/hæfte vha. tegning eller bygger en model af f.eks. modellervoks
Lad eleverne tegne et dige med græssende får, som evaluering på forløbet. Stil krav til detaljerne om dyrets bl.a. mund og klove. Der er små hjælpetegninger på arbejdsarket.

Årstid

Sommer og tidlig efteråret

Tidsforbrug

1-6 lektioner + en tur til dige

Forberedelse

Print arbejdsark
Skaf logbog og evt. modellervoks
Book en naturformidler eller en fåreavler, samt forbered en tur til et dige ved Vadehavet, hvor får græsser.

Kan suppleres med opgaver

De andre 'Får ved Vadehavet' - opgaver

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Inde
  • Ude

Opgavetema

  • Det store ta selv bord
  • Tidevand og landskab
  • Menneskets liv ved Vadehavet nu og frem

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Mellemtrin

Skolefag

  • Natur og teknologi

Natur/teknologi efter 4.kl. – Modellering – Mennesket
Eleven kan med modeller fortælle om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning
Eleven har viden om menneskers og dyrs indre og ydre opbygning

Natur/teknologi efter 4.kl. – Perspektivering – Produktion
Eleven kan beskrive en proces fra ressource til færdigt produkt og fra produkt til ressource
Eleven har viden om enkle produktionskæder

Besøgssteder

  • Myrthuegård

Beboer- og Aktivitetsgården Midtgård
Diger langs Vadehavet