Lær om strandkrabben (MV-Taselvbord-32)

Opgaven

Ved Vadehavet kan man møde flere arter af krabber.
Strandkrabben er meget almindelig her. Den er altædende, og æder både levende og døde dyr. Mange andre dyr æder gerne strandkrabben, og derfor gemmer den sig gerne mellem blåmuslingerne, som giver en god beskyttelse. Når krabben vokser, skifter den skjold 5 - 10 gang i løbet af de første to leveår. Når de skifter skjold, er den meget sårbar og en lækkerbisken for mange andre dyr. Man kan kende forskel på han og hun ved at se på trekanten på undersiden. Det er en slags hale. Hankrabbens hale er spids, mens hunkrabbens er rund.

Her er opgaver til at arbejde med hjemme i børnehaven/på skolen og ude på vaden. Der findes fortællebog, faktaark og malebogssider lige til at printe ud.

Denne opgave kan suppleres med de andre "Lær om.."-opgaver.

Sådan gør du

Hjemme

Tal med om børnene om krabber. Lad dem fortælle, hvad de ved og har oplevet med krabber.
Læs fortællebogen "Strandkrabben hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå".
Suppler med viden fra faktaarket.
Lær børnene krabbesangen.
Se gerne Naturnørds lille film om strandkrabben sammen med børnene.
Find fem fejl på krabben.

Ude

Tag ud til Vadehavet, når det er lavvande.
Tegn evt. en cirkel i på vaden og lad børnene undersøge hvor mange krabber, der er inden for dette afgrænsede område.
Lav en krabbefiskesnor: Alle krabber kan fanges med lokkemad: En død musling, spegepølse, fisk eller andet kød i en nylonsok på en snor kan næsten altid lokke den bedst gemte krabbe frem. Ofte bider de sig fast i lokkemaden eller sokken og så kan man løfte dem over i en spand. Alternativt kan man også binde en klemme fast på snoren og sætte lokkemaden fast i klemmen.
Fang krabber: Vil man løfte en krabbe, kan det gøres på flere måder. Hvis man finder en stor strandkrabbe er det lettest at presse let med to fingre på skjoldet på krabbens bredeste led. Krabben vil dog helt sikkert forsvare sig og man bør kun flytte den hurtigt på denne måde – op i en spand eller bakke. Er krabben rolig kan man forsigtigt tage to hænder ind under den og løfte den uden at klemme på den. Dette er lettest med de mindre krabber og en børnevenlig metode. To fingre på skjold og hale kan ikke anbefales, da krabben med tiden får sine klosakse rettet ind mod halen og kan nå fingrene. Vær derfor rolig og øv dig gerne inden du viser børnene det. Kald aldrig krabben for ”klam” og vis aldrig at du er bange for dem. Det påvirker børnene. Lær børnene at holde krabben. Det er sejt at kunne!
Iagttag krabberne: I kan transportere krabberne i en spand uden vand – bare de ikke står direkte i solen. Tal om arbejdsarket med han- og hunkrabbe. Hunkrabbens hale er bred og 5-delt. Hunnen bærer æggene under halen. Hankrabbens hale er mere spids og under halen har den to peniser. Hvis krabben er død, kan man åbne og kigge. Sæt de levende krabber ud, hvor I fandt dem.

Leg "Krabbevæddeløb": Hvor børnene bruger deres arme og ben som krabbens ben og løber sidelæns. Hvem kommer først?

Leg "Pas på krabberne
!": Lav en cirkel af et tov og på vaden. Lad børnene stå med hinanden i hånden rundt om cirklen. Vi leger, at Vadehavet er inde i cirklen og i Vadehavet er der krabber. Krabberne kan nappe, hvis børnene kommer ind i cirklen. Nu leger vi alle er mod alle. Vi prøver at skubbe hinanden ind til krabberne. De børn, der kommer ind til krabberne bliver nu selv krabber og kan ”nappe” de nye der kommer ind.

Leg "Krabben i Vadehavet":
- En vadehavsudgave af ”Tyren i det røde hav”. 
Et kraftigt reb afpasses i længde efter, hvor man der er med, og en ring formes. Børnene stiller sig med front mod midten og holder rebet foran sig i hoftehøjde. En krabbe lukkes ind i ringen og skal nu forsøge at nappe (røre) én af de øvrige, som så bliver krabbe. Børnene udenfor ringen må gerne slippe rebet for at undvige, men rebet må ikke falde til jor­den. Sker det, bryder krabben ud og må fange hvem som helst. Er ringen stor, kan man have flere krabber. Det er vigtigt ikke at bruge nylonreb, som “svipper” og brænder! Hold rebet i hoftehøjde, så krabben ikke løber halsen imod!

Kig efter tomme krabbeskjolde opskylslinjen. Hvis I finder nogle, så tag dem med hjem.

Hjemme

Krabbeleg
Syng krabbesangen igen
Læs igen fortællebogen "Strandkrabben hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå"
Leg legene igen (se ovenfor)
Mal og tegn krabber
Udstil de tomme krabbeskjolde I fandt
Farvelæg malebogssiderne

Årstid

April - oktober

Tidsforbrug

½ time -en time hjemme To-tre timer ude En-to timer hjemme

Forberedelse

  • Print faktaarkene, malebogssiderne og han- og hunkrabben
  • Print Fortællebogen "Strandkrabben hr. Skjold og Hesterejen frøken Grå"
  • Print find fem fejl
  • Skaf farver
  • Print bestemmelsearkene
  • Laminer evt. arkene
  • Beslut, hvor I vil tage hen
  • Tjek tidevandet - Ta’ på tur, når det er lavvande
  • Print krabbesangen
  • Skaf snor, nylonsok eller klemme, kniv og evt. pølse
  • Skaf et kraftigt reb
  • Book evt. en tur på vaden med en naturvejleder

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Inde
  • Ude

Børnehave

  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kommunikation og sprog

Opgavetema

  • Det store ta selv bord

Mål børnehaveklasse

  • Naturfaglige fænomener
  • Sprog

Naturfaglige fænomener: Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen.

  • Dyr og planter


Sprog: Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på.

  • Fortælling

Mål 1.-10. klasse

Natur/teknologi

Efter 2. klasse

Kommunikation: Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller.

  • Faglig læsning og skrivning


Efter 4. klasse

Undersøgelse: Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger.

  • Naturen lokalt og globalt

 

Skole

  • Indskoling
  • Mellemtrin

Skolefag

  • Musik
  • Natur og teknologi

Besøgssteder

  • NaturKulturVarde
  • Naturstyrelsen Blåvandshuk
  • Myrthuegård
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Kratskellet
  • Vadehavscentret
  • Digehytten
  • Naturvejledning Fanø Kommune
  • Tønnisgård
  • Naturstyrelsen Vadehavet
  • Naturvejledning Tønder Kommune

Baggrundsviden

http://issuu.com/vadehavet
Litteratur: "Havets dyr og planter", Marianne Køie m.fl. Gads forlag 2000