Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Huse ved Vadehavet - Brainstorm ( MV-Liv-før-136)

Opgaven

Eleverne laver dobbeltcirkler og brainstormer på ordet HUS.

Ved denne opgave aktiveres forforståelse og eleverne spores ind på, hvad et hus er og hvad det består af.

Sådan gør du

Halvdelen af eleverne danner en cirkel og vender ryggen imod cirklens centrum. Den anden halvdel danner en cirkel udenom således, at hver elev stiller sig ansigt til ansigt med en fra indercirklen - en makker.

Stil spørgsmålet: Fortæl til din makker, hvad du tænker på, når du hører ordet HUS.

  • Eleverne diskuterer svarene i ca. 1 min.
  • Eleverne takker hinanden for snakken og ydercirklen rykker en person til højre.
  • Eleverne diskuterer samme spørgsmål med deres nye partnere. Processen gentages 3-4 gange alt afhængig af, hvad elevgruppen magter.

En variation, kan være at man stiller spørgsmålene

  • Hvad skal vi bruge husene til?
  • Hvad skal man bruge for at bygge et hus?

Årstid

Hele året

Tidsforbrug

10-15 min.

Forberedelse

Have kigget på huse ved Vadehavet

Kan suppleres med opgaver

Passer godt sammen med de andre opgaver om: Huse ved Vadehavet

Aktivitet

  • Bevægelse
  • Inde
  • Ude

Opgavetema

  • Menneskets liv ved Vadehavet før

Mål 1.-10. klasse

Skole

  • Indskoling
  • Mellemtrin

Skolefag

  • Historie
  • Natur og teknologi

Natur/teknologi efter 2.kl. - Kommunikation - Ordkendskab.
Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber.
Eleven har viden om enkle fagord og begreber.

Natur/teknologi efter 4.kl. - Undersøgelse - Teknologi og ressourcer.
Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter fra hverdagen.
Eleven har viden om materialer og stoffer i produkter.

Historie efter 4.kl. - Kildearbejde - Historiske spor.
Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden.
Eleven har viden om identifikation af historiske spor i lokalområdet. 

Besøgssteder

  • Museet for Varde By og Omegn
  • Esbjerg Museum
  • Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Museet Ribes Vikinger
  • Ribe VikingeCenter
  • Naturvejledning Fanø Kommune
  • Højer Mølle
  • Kulturhistorie Tønder